Ansgarskirken

Overfor Aalborg Kongres & Kultur Center og Kildeparken ligger Ansgars Kirkens monumentale bygning.

Af Ansgars Kirkens historie:

Da det geografisk ret vidtstrakte Budolfi Sogn oplevede en betydelig befolkningstilvækst, begyndte man at tænke på at få bygget en ny sognekirke for den sydlige del af bysognet og landsognet (Hasseris-Skalborg). Allerede den 29. november 1920 blev der afholdt et møde herom på Menighedshjemmet i Danmarksgade. Der blev her dannet en kirkekomité på ca. 30 medlemmer med stiftsprovst Barsøe som formand. Et forretningsudvalg på 5 personer, som skulle gå i spidsen for kirkebyggeriet, blev også udpeget. Her var købmand Valdemar Bisgaard formand.

Snart efter anmodede man Aalborg Kommune om at stille en grund til rådighed ved Kong Christians Allé. Kommunen sagde ja hertil, - men fredningsævnet sagde herefter nej. Resultatet blev derfor, at grunden ved siden af Enighedslund blev stillet til rådighed. Dette medførte, at kirken måtte orienteres modsat det sædvanlige, idet hovedindgangen måtte placeres ud til gaden - altså mod øst - og alterpartiet mod vest.

Det blev overvejet at arrangere en arkitektkonkurrence, men det endte med, at der blev truffet aftale med arkitekt Hother Paludan - som bl.a. også har bygget den gamle hovedbygning på Sygehus Syd ud mod Hobrovej - om at projektere og gennemføre byggeriet.

Der blev også taget fat på at skaffe penge til byggeriet, og i efteråret 1925 var man nået så langt, at der kunne tages fat på at grave ud og støbe fundament. Den 30. juni 1926 kunne man så nedlægge grundstenen, der i øvrigt er markeret med en plade i kirkens nuværende sakristi og dåbsværelse. De tre grundsten blev indmuret af biskop Chr. Ludwigs, stiftsprovst P. Barsøe og Valdemar Bisgaard.

Omkring begyndelsen af 1929 var kirkerummet færdigt, så det kunne tages i brug. Søndag den 20. januar 1929 kunne biskop Ludwigs så indvie kirken og indsætte det nye sogne første to præster: Sognepræst Axel Bang og residerende kapellan Algreen-Jensen. Pastor Bang prædikede over dagens tekst, og pastor Algreen-Jensen varetog altertjenesten.

Kirkens grundplan er et græsk kors med "kapeller" i de fire korshjørner. Flere forskellige stilarter er blandet på en sådan måde, at bygningen fremstår som en harmonisk helhed. Iflg. byggeregnskabet kostede kirken knapt 430.000 kr. Heraf blev der ydet et statstilskud på 205.000 kr. Ca. 188.000 kr. blev samlet ind i form af gaver og kollekter. Resten var andre indtægter - bl.a. renter.

Forud for indvielsen diskuterede man i øvrigt, hvad den nye kirke skulle hedde: Sct. Peders Kirke som en længst forsvunden kirke i Aalborg eller Helligaandskirken. Også andre navne blev foreslået. Men det endte altså med, at kirken fik navn efter Nordens apostel, Ansgar.

Som funktionærer ved kirken blev V. Brodersen ansat som kordegn, J. Bjerre som kirketjener og A. Plougman som organist.

Det nye sogn fik et befolkningstal på godt 9.000. Geografisk var det vidtstrakt. Fra kirken til den fjerneste ende af sognet var der 6 km. Det oprindelige Ansgars Sogn er da også siden blevet til i alt 4 sogne: Hasseris, Skalborg, Margrethe og Ansgars Sogne. I øvrigt bor der i dag ca. 6.700 i Ansgars Sogn.

Netop p.g.a. sognets udstrækning var der behov for lokaler andre steder. I 1931 kunne man indvie Mølholm-Salen som menighedslokaler i sognets fjerneste ende. Cementfabrikken forærede kirken denne sal - og den afløser i 1940. I Gl. Hasseris missionshus blev der fra 1930 holdt gudstjenester og andre arrangementer. I nogle få år blev der afholdt møder og sammenkomster i Skalborg Missionssal, indtil den blev solgt. Også på Aron Jacobsens Vej blev der afholdt møder sammenkomster, og med udgangspunkt i Ansgars Kirken begyndte Kirkens Korshær et arbejde her i 1929. Flere andre steder blev der også afholdt møder, ligesom der var søndagsskoler flere steder i sognet. I 1961 blev Søndre kapel indviet som kirke, men det var da allerede taget i brug til gudstjenester. Det fungerede så i øvrigt som distriktskirke, indtil Margrethekirken var bygget.

Allerede i 1935 købte menighedsrådet en grund i Skalborg med henblik på at bygge en kirke dér. Desværre var det vanskeligt at skaffe penge, så derfor endte det med, at der først blev bygget kirke i Hasseris. Den blev indviet i 1956 som sognekirke for Hasseris og Skalborg. Skalborg blev så senere udskilt herfra. Margrethekirken blev indviet 1972, men først udskilt som selvstændigt sogn i 1979. Der har så i øvrigt også været arbejdet med et muligt kirkeprojekt i Kærby, men det blev opgivet, fordi grundlaget var for spinkelt.

Siden indvielsen er der kommet forskelligt til i kirkerummet, som i forbindelse med hovedistandsættelsen 1985 og 1990 helt skiftede udseende med andre farver. Senest har vi fået en lysglobus og en boghylde med bibler på forskellige sprog. Ikke mindst fik vi i 1977 kirkens nuværende hovedorgel. I 1934 fik man en model af skoleskibet KØBENHAVN og i 1958 en model af skoleskibet DANMARK.

I tårnet hænger der to klokker. Den mindste fik man ved kirkens indvielse. Den største blev taget i brug den 5. maj 1946. Tårnuret fik man foræret i 1942. Urskiven har været belyst siden 1950.

Først i årene efter kirkens indvielse blev lokalerne i kirkens krypt gjort færdige og taget i brug. Ansgarssalen blev indviet af biskop Oldenburg nytårsdag 1933. Væbnerhallen blev indviet i december 1937. Ungdomssalen (det nuværende korværelse, konfirmandstue og mellemgang) blev færdiggjort og indviet i 1940.

Et rigt facetteret menighedsarbejde for alle generationer fik altså gode rammer i både kirken og andetsteds. Helt fra begyndelsen har det i øvrigt været understreget, at det centrale i det alt sammen er gudstjenesten! Den er og bliver det centrale i vort liv som kristne - og som menighed! Selv om meget har ændret sig siden kirkens indvielse i 1929, står det fast!

Så - lev med i gudstjenesten, og hent udrustning der til hverdagens tjeneste!