Tillykke med jeres barn!
En fødsel registreres på baggrund af jordemoderens
anmeldelse af fødslen. Jordmoderen sender besked om fødslen til
personregisterføreren/kirkekontoret.
Hvis I som barnets forældre ikke er gift med hinanden har
I mulighed for at få faderskabet registreret. Det sker ved at I
afgiver en "Omsorgs- og ansvarserklæring" til personregisterføreren
i morens bopælssogn inden 14 dage efter barnets fødsel.
Erklæringen giver fælles forældremyndighed. Det
forudsætter:
- at begge forældre er fyldt 18 år og ikke under
værgemål
- at moren er ugift
- at moren ikke har været gift med en anden mand end
barnets far indenfor de sidste 10 måneder før barnets
fødsel
- at moren ikke er separeret ved fødslen
Blanketten I skal bruge findes på www.personregistrering.dk,
hvor I også kan afgive erklæringen digitalt, såfremt begge forældre
har en digital signatur.
I skal sende blanketten til:
Ansgars Sogn, Vesterbro 15, 9000 Aalborg.
Hvis der ikke indgives en omsorgs- og ansvarserklæring
inden 14 dage efter barnets fødsel, indleder Statsforvaltningen
Nordjylland en faderskabssag.