×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 8. marts 2020, Kl. 10:00 til kl. 14:30

Søndag den 8. marts 2020 kan du være med til at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp som hjælper nødlidende. Dette år samles ind til de mennesker, som lider allerhårdest under klimaforandringerne. 

I Etiopien, Sydsudan og Zimbabwe sulter millioner af mennesker, fordi tørken hærger og høsten slår fejl år efter år. I Nepal, Bangladesh og Myanmar forsvinder livsgrundlaget, når voldsom regn skyller jorden væk, eller når floderne går over deres breder. Fælles for befolkningerne er, at de ikke selv har skabt de problemer, som de betaler prisen for. 

Pengene går til klimaløsninger som disse:  

• Træplantning, der hindrer erodering og giver liv og skygge

• Diger og dæmninger, der kan stoppe oversvømmelser

• Huse og veje, der kan modstå vandmasser og jordskred

• Systemer og app´s, der kan advare befolkningen før et forestående uvejr

• Vandpumper og vandrensningsanlæg, som sikrer folk rent drikkevand

• Nye afgrøder, der kan klare tørke og vejrets omskiftelighed


Vi opfordrer alle – børn som voksne - til at gå en tur for verdens fattigste. 

Tilmeld dig som indsamler på blivindsamler.dk 

eller til sognediakon Erna Nielsen tlf. 22 18 20 00 eller mail: smh.ansgar@mail.tele.dk 

(Billedet viser sydsudanesiske flygtningedrenge der går efter vand i Bidi Bidi flygtningelejren i Uganda. Fotograf: Yilmaz Polat)

Sted Vesterbro 1, 9000 Hasseris