Søndag d. 14. marts 2021 (hele dagen)
Vi samler ind til verdens fattigste den 14. marts 10 - 14.30. Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling samler ind til mennesker i yderste nød. Lige nu står problemerne i kø for verdens fattigste. Mens klimaforandringernes konsekvenser er en realitet, har corona-pandemien været med til at forværre problemer, der eksisterede i forvejen. Sult, ulighed og konflikter.
Denne søndag stemmer vi dørklokker i sognet på vegne af mennesker, der ikke selv har muligheden for at bede om hjælp. Så meld dig som indsamler til Erna på tlf. 22 18 20 00
