Ansgars aftener
Kom indenfor til inspirerende og hyggelige aftener, som rummer alt fra foredrag til koncerter og livsfortællinger.
Det er altid aftener med fællesskab i centrum.
Alle er velkomne og der er gratis entré.
Kaffe/the og kage kan tilkøbes for kr. 20,-.
Det foregår som regel i Ansgars sognehus.
Program for Ansgars aftener 2026
Torsdag 22/1 kl. 19.30: Ansgar – dengang og nu!
Foredrag i Ansgars sognehus v/Kurt Ettrup Larsen, Professor emeritus, dr. theol.
Mødeleder: Uffe Kronborg, sognepræst
Det er præcis 1200 år siden Ansgar kom til Danmark med kristendommen.
Vi vil derfor sætte fokus på denne ”Nordens apostel”, som vores kirke er opkaldt efter.
Torsdag 19/2 kl. 19.30: Bankede Gud på?
V/Anne Mie Skak Johanson, pastor
Tror danskerne på Gud? Tro og religiøsitet er stadig at finde i Danmark og tilsyneladende i stigende grad, men dens udtryk og dens form forandrer sig. Hvordan vi kan være kirke i 2025?
Lørdag 14/3 kl. 9.00 - 12.30: Bibelskoledag
V/Emil Børty Nielsen, Center for Kristen Apologetik, cand.theol., ph.d.
Tema: Lidelsens problem. Program ses på ansgarskirken.dk,
Pris: Kr. 75,- som dækker frokost og undervisning.
Torsdag 19/3 kl. 19.30: Kirkepragt og kongemagt
V/Line Bjerre, lektor, cand. mag. og kongehushistoriker
Kirken og monarkiet er to historiske og centrale institutioner i vores samfund. Hvordan lykkes disse stærkt historiske institutioner med at bevare deres relevans i et moderne, demokratisk velfærdssamfund?
Torsdag 16/4 kl. 19.30 i kirken: Koncert med sang og fløjte
Trio bestående af: Marianne Højlund, mezzosopran, Marianne Thomsen Clement, fløjtenist, Roger Munck-Fairwood på flygel.
Musik af bl.a. Bach, Händel, Ravel og Rutter.
Torsdag 30/4 kl. 19.30: Forårssang og varme hveder
V/Heidi Bisgaard og Niels Jørgen Møller
Kom og mærk foråret folde sig ud i toner og smag! Efter sangen er der varme hveder.
En aften med sang, nærvær og forårsglæde.
Torsdag 27/8 kl. 19.30: Modstandskampens ansigter i Aalborg Foredrag & vandring
v/Anders Jensen, sognepræst
Kom med på en aften, hvor vi møder både menneskene bag navnene på Ansgars Kirkens mindetavle i våbenhuset og sporene af deres kamp midt i Aalborg.
Torsdag 24/9 kl. 19.30: Smag på Bibelen
V/Poul Joachim Stender, sognepræst
Kan man smage på Bibelen? Ja, det kan man faktisk! – En anderledes oplevelse af Bibelen, hvor tro, mad, ord og smagsindtryk mødes.
Torsdag 22/10 kl. 19.30: Lige i hjertet
V/Roar Steffensen, teolog og missionær
Om at finde fodfæste efter at have kigget ned i afgrunden efter en blodprop i hjertet.
Torsdag 19/11 kl. 19.30: Livskraft og Håb
V/Sørine Gotfredsen, sognepræst og forfatter
Sørine Gotfredsen taler ud fra sin bog ”Livskraft – en personlig fortælling om Grundtvig og Kim Larsen”.
Entre kr. 75,-. Billetsalg følger her på siden.