Babysalmesang

En nærværende og musikalsk stund med din baby
Babysalmesang foregår i Ansgars Kirkens rum og er en nærværende og intens oplevelse med dit barn. Vi synger salmer, mens vi vugger eller danser sangene ind i barnets bevidsthed.

Babysalmesang er for babyer (2 - 10 mdr.) sammen med mor eller far (eller anden voksen).

Tilmeld dig næste hold her (21. oktober - 9. december 2024)

Det er gratis at deltage.

Efter sangen i kirken inviterer vi til socialt samvær i sognehuset. Her byder vi på kaffe og brød til 20 kr. 

Der er plads til 12 på holdet og man kan godt skrives på venteliste.

Adresse : Ansgars Kirken, Vesterbro 1A, Aalborg

Babysalmesag ledes af kirke - og familiemedarbejder Heidi Bisgaard Jondahl.
Kontakt gerne Heidi for yderligere info på tlf. 22 18 20 00.

Indhold

Babysalmesang er et forløb over flere gange af ca. 45 min.varighed.
Der vil være gentagelser i sangene, og som voksen vil man få lært sangene efterhånden.
Det er ikke nødvendigt, at du selv er musikalsk for at kunne deltage. Heidi leder sangen.
I kirken synger vi, lytter til musik, vugger og danser og leger melodierne ind i babyerne.

I dag ved man, at musik har stor betydning for det spæde barn, også for det ufødte barn.
Musik stimulerer barnets udvikling. Salmer og salmemelodier er specielt gode p.g.a. de nuancerede klange og de ofte storslåede poetiske dybder i salmerne. 

Nu kan et lille barn selvfølgelig ikke forstå en salmes ord, men det kan sanse stemningen og atmosfæren, og tekst og melodi kan lagre sig i barnets underbevidsthed og blive til livslang glæde. Ord, der blot siges, er ikke det samme som ord, der også synges. Vi vil synge, danse og vugge stemningen ind i barnet, så det oplever med alle sanser.

Samtidig er babysalmesang en god lejlighed til at få lært nogle salmer, der også kan bruges som godnatsange derhjemme.