Sorggruppe
Det er smertefuldt at miste en, man holder af
- en ægtefælle, et barn, en forælder ......
Når alle de praktiske gøremål i forbindelse med dødsfaldet er gjort, skal en ny hverdag indfinde sig, og det kan være tomt og vanskeligt at finde sig selv i en ændret tilværelse. Man kan føle sig meget alene, og samtidig have brug for at tale om den man har mistet. Man kan måske ligefrem føle sig som en belastning for sine omgivelser.
Sorgen tager sin tid og skal ikke forceres, men det kan være en hjælp at være sammen med andre, der har gennemlevet noget lignende og sammen finde forståelse og støtte i en svær tid.
Mange finder det godt at være med i en sorggruppe, for her er det tilladt at være ked af det, og her er det tilladt at tale om det menneske man har mistet.Gruppen er hjælp til selvhjælp, og vi som ledere skal sikre at gruppen er trygt sted hvor alle bliver hørt og at der er forståelse for sorgens følelser.
Sorgen skal finde et sikkert sted, så livsmodet igen kan finde vej.
Information:
Sted : Ansgars Kirken
Tid : Man mødes hver anden tirsdag eftermiddage og forløbet er over 8 gange.
Tilmelding : Inden du begynder i gruppen, tilbyder vi en samtale. Her vil du få information om hvordan en gruppe fungerer, og hvad gruppen kan være godt for og hvad den ikke kan løse.
Hvor mange? Gruppen størrelse er mellem 4 - 8 personer.
Det er nødvendigt at prioritere møderne i sorggruppen højt, da deltagerne bliver betydningsfulde for hinanden.
Alle i sorggruppen har tavshedspligt.
Gruppen ledes af :
Anders Jensen, sognepræst, tlf. 29 33 06 86
Pris: Tilbuddet er gratis, og kaffen koster 20 kr.